Lån som studerende
Når du er under uddannelse, er der kæmpe udgifter til husleje, mad, bøger, transport og alt muligt andet, men heldigvis kan man få S.U. o i det mindste få dækket meget af det ind.
Det er dog sjældent nok (nærmest aldrig i dag) og opsparingen udhules år for år, hvis der ikke arbejdes flittigt ved siden af studierne.
Men selv om du har 20 timer om ugen på den lokale tank, vil der være udgifter, der bare kræver et lån, det kan f.eks. være indskud til kollegieværelset, en ny vigtig PC, køb af alle bøgerne til hele bachlor uddannelsen eller noget andet pisse dyrt.
Du vil blive kreditvurderet
Som alle andre der anmoder om et lån, vil du blive kreditvurderet. Det kommer du ikke uden om, det afhænger ikke af hvor meget du vil låne (medmindre det er 2.500).
Banken eller lånefirmaet ser nærmere på, hvad du har haft af indtægter de sidste tre måneder, hvad du skylder væk og hvordan dit månedlige budget ser ud.
Har du ikke et budget, så lav det med det samme, du vil blive bedt om at sende det.
Du vil meget ofte blive bedt om en kautionist
Selv om du faktisk tjener ret godt som ung og du har meget lave udgifter, ja så tør bankerne ikke låne til dig uden en kautionist.
Det skal du ikke se som et nederlag, det er stort set altid det du får af reaktion fra en bank, når du beder om et lån før du har fået dit første rigtige job.
Her kan du få din far eller mor, ja eller en anden til at stå inde for dit lån.
Ofte er det en ren formalitet, hvor de overhovedet ikke tjekker kautionistens økonomi, de vil bare gerne sikrer sig lidt ekstra fordi du er ung.
Sammenlign lånet før du siger ja
En ting er, at det kan være svært at få lov til at låne som ung studerende, men en anden ting er,at det netop nu er hamrende vigtigt for din fremadrettede økonomi, at du får et lån med meget lav rente og ganske få kroner i oprettelse.
Hvis du har to banker du ved du kan få lån i, så sammenlign den post der hedder ”samtlige udgifter til tilbagebetaling af lån” .
Hvor meget koster det i alt at låne beløbet inkl. alle renter og gebyrer?
Du kan også bruge ÅOP til at sammenligne, hvis du har bedt om samme løbetid til afdrag.
ÅOP står for årlige Omkostninger i Procent.
Her skal alle udgifter indregnes, både oprettelsesgebyr og gebyrer på hver månedligt afdrag samt renterne.
Sådan vælger du det rigtige lån
Har du to lån, der koster det samme = det samlede beløb til tilbagebetaling efter alle afdrag er det samme.
Ja, så skal du vælge det, der har den højeste rente.
Det lyder nok lidt hjernedødt at vælge den højeste rente, men hvis de koster det samme, så gælder det om at tage det lån, hvor fleste af udgifterne er renter, for de er nemlig fradragsberettigede.
Det betyder du kan trække mer fra i skat på det lån med den højeste rentesats
Et praktisk eksempel på et lån som studerende
Da jeg studerede HHX som 19 årig kunne jeg spare masser af timer ved at få min egen PC kontra at sidde til kl.21 inde på skolen og låne deres.
Jeg var lige begyndt og hvad ikke andet end S.U. som hjemmeboende = ca. 1.900 om måneden.
I banken ville de meget gerne hjælpe og de bad om en kautionist for lånet til PCén som var på 9.000.
Min mor kautionerede og det var helt fint til trods for hun havde nok Danmarks dårligste økonomi, men det var ikke det vigtige, banken skulle bare have en kautionist – hvem det var, det var lidt ligegyldigt.
Her har man alderen med sig, banken er godt klar over, du måske vil fjoge lidt i dine afdrag, men du er så ung, at du nok skal få betalt.
Lånet blev naturligvis betalt
Det første lån er slet ikke sjovt at have hængende over hovedet og det skal man lige vende sig til.
De månedlige afdrag får dog hurtigt en vane og man sørger for at indregne udgiften i budgettet og få tilbagebetalt.
Jeg husker dog tydeligt følelsen, da sidste afdrag blev betalt og det var ude af verden.
Hvad kunne jeg have gjort anderledes?
Jeg gik direkte ind i min egen bank og anmodede om et lån på 9.000,- intet andet.
Jeg fik lånet og tænkte ikke ret meget over hvad det egentlig kostede, her handlede det mest om – kunne jeg overhovedet FÅ et lån?
Var det i dag, ja så havde jeg henvendt mig til andre banker og online lånefirmaer, så jeg fik mindst 3 lånetilbud og priser hjem.
Måske kunne jeg have sparet 2.000 på lånet samlede udgifter over hele afdragsperioden ved at vælge en anden bank og som studerende er 2.000 jo næsten en hel måneds mad, så det burde jeg nok have gjort.
Med andre ord, vær ikke så udmyg over for din bank at du ikke tjekker om du kan få et lån billigere andre steder.
Læs meget mere på SU.dk her
S.U. lån – Hvordan med det?
Det er faktisk enormt dejligt simpelt. Du kan få et S.U. lån, når du modtager S.U.
Lånet skal naturligvis betales tilbage og du skal begynde til januar efter du har afsluttet din uddannelse.
Du kan få en løbetid på dit lån fra 7 til 15 år , alt efter hvor stor din gæld er blevet.
Eksempel på S.U. lån og hvad det koster:
5 årigt studie med 1 sabbatår og 8 måneders ekstra tid til hovedopgave.
Her lånes 70 almindelige lånerater og 8 såkaldte slutrater, den samlede gæld bliver i alt Kr. 302.000.
Nu skal lånet afvikles og der kommer renter på i løbetiden.
Der er 15 år til at betale tilbage og overholdes afdrag hver måned, vil den samlede gæld efter renter være 373.000, hvilket er enormt billigt, da der ikke til skrives ret høje renter i tilbagebetalingstiden.
Det kan derfor ikke engang betale sig at låne andre steder for at udligne gælden til S.U. styrelsen, det er den ultimativt billigste gæld du kan opnå lige nu.
Selv boligkøb vil i dag koste mere end et S.U. lån.
Har du med andre ord behov for ekstra penge får du S.U. så undersøg mulighederne for et S.U. lån før du låner andre steder.